Billeder
Brandbilleder
Brug af brandfarver i billederne skaber sammenhæng, energi og genkendelighed. Den nemmeste måde er at bruge farverne som baggrund, så motivet – personer, objekter eller fortælling – får fokus.
Farverne kan også indgå som en del af motivet eller i stylingen.
Stilen skal være moderne, positiv og i øjenhøjde. Personer må gerne vises i naturlige eller skæve øjeblikke, der giver karakter og nærvær.
Grading
Billeder kan farvejusteres, så Integas brandfarver fremhæves og skaber visuel sammenhæng.
Vær opmærksom på, hvilke farver der optræder i billedet.
Brug tøj, møbler, objekter og inventar i nuancer, der understøtter brandets farver.
På den måde opstår der naturlige farvesplashes, som styrker identiteten uden at virke påtaget.
Stemningsbilleder
Vis medarbejderne i deres daglige arbejde
og i samspil med kolleger og kunder.
Denne type billeder er ofte mere generiske, da kontormiljøer minder om hinanden.
De egner sig derfor bedst til at give indblik i menneskene bag Intega – ikke til brandbuilding.
Hold fokus på én person og brug lav dybdeskarphed for at forenkle motivet. Undgå urolige baggrunde, da de kan gøre
det svært at placere tekst eller grafik.
Justér billedets tone og farvebalance, så det harmonerer med brandets visuelle udtryk og skaber en ensartet helhed.
Brug farverne
Brug hverdagen som inspiration og arbejd kreativt med brandfarverne.
Farverne kan understøtte temaer, særlige budskaber og kampagner – f.eks. i nyhedsbreve, sociale medier, visuelle highlights eller baggrunde.
Illustration af Intega One suiten
Vores tidligere illustration for My Visma gik under navnet “Blomsten”. Nu har den fået nyt liv – vi kalder den “Viften”. Den symboliserer vores opdaterede suiteillustration bag Intega One og markerer et nyt visuelt kapitel.